Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygepleje til borgere/patienter med grundlæggende behov.

Dette punkt beskriver, at en elev skal kunne udføre og tænke over sygeplejeopgaver på en måde, hvor de selvstændigt bruger sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen er en metode, der hjælper med at sikre, at plejen er grundig og systematisk. Processen består af fem trin: dataindsamling, identifikation af problemer, analyse, planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje.

Kort forklaring:

Eleven skal kunne:

1. Dataindsamle data om patientens/borgers tilstand.
2. Identificere problemer eller behov, f.eks. smerter eller mobilitetsproblemer.
3. Analysere data og forstå årsagerne til problemerne.
4. Planlægge sygepleje ved at sætte mål og vælge handlinger, der kan hjælpe borgeren.
5. Udføre sygepleje i praksis.
6. Evaluere, om plejen har haft den ønskede effekt, og justere om nødvendigt.

Eksempel på en opgave:

En elev får til opgave at tage sig af en ældre borger, der har svært ved at bevæge sig og er i risiko for at udvikle tryksår. 

  1. Dataindsamling: Eleven observerer borgerens hud, taler med borgeren om deres oplevelse af ubehag, og undersøger borgerens evne til at ændre stilling selv.

    2. Identifikation: Eleven identificerer, at borgeren har risiko for at udvikle tryksår på grund af immobilitet.

    3. Analyse: Eleven analyserer årsagen til problemet og vurderer, hvilke områder der er mest udsatte.

    4. Planlægning: Eleven planlægger at ændre borgerens stilling hver anden time, anvende puder for at aflaste tryk og smøre huden med fugtighedscreme.

    5. Udførelse: Eleven gennemfører planen ved at hjælpe borgeren med stillingsskift og påføre cremen.

    6. Evaluering: Efter et par dage vurderer eleven, om der er forbedringer eller ændringer i borgerens hudtilstand og justerer plejen, hvis det er nødvendigt.


Eleven kan planlægge og iværksætte sundhedsfaglige handlinger på baggrund af faglige og kliniske vurderinger, herunder Sundhedsstyrelsens screeningsværktøjer til tidlig opsporing samt lokale procedurer og retningslinjer.

Dette punkt betyder, at eleven skal kunne lave en plan og sætte sundhedsfaglige handlinger i gang baseret på deres faglige viden og vurdering af en patients eller borgers tilstand. De skal også kunne bruge Sundhedsstyrelsens screeningsværktøjer, som hjælper med at opdage sundhedsproblemer tidligt, samt følge de lokale procedurer og retningslinjer, der er fastsat på arbejdspladsen.

Kort forklaring:

Eleven skal kunne:

1. Vurdere borgerens tilstand ved hjælp af sin faglige viden.
2. Bruge screeningsværktøjer som fx ernæringsscreening eller faldscreening til tidligt at opdage problemer.
3. Planlægge og udføre handlinger for at forbedre borgerens sundhed baseret på vurderingen.
4. Følge lokale retningslinjer og procedurer for, hvordan disse handlinger skal udføres.

Eksempel på en opgave:

En elev får til opgave at tage sig af en ældre borger, der har tabt sig uventet meget på kort tid.

  1. Vurdering: Eleven vurderer borgerens ernæringstilstand ved at observere kostindtag, vægt og generel helbredstilstand.

    2. Brug af screeningsværktøj: Eleven anvender et ernæringsscreeningsværktøj, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen, til at vurdere, om borgeren er i risiko for underernæring.

    3. Planlægning og handling: Baseret på screeningsresultatet planlægger eleven at iværksætte en kostplan, samarbejde med en diætist og sikre, at borgeren får tilstrækkelig ernæring.

    4. Følge procedurer: Eleven følger de lokale procedurer for dokumentation, og sikrer at borgerens vægt og kostindtag overvåges regelmæssigt.

Dette viser, hvordan eleven bruger faglige vurderinger og screeningsværktøjer til at planlægge og gennemføre handlinger, der kan forbedre borgerens sundhed.

 

Eleven kan selvstændigt identificere og reagere på ændring i borgerens/ patientens sundhedstilstand. Ved uforudsete og komplekse problemstillinger kan eleven udføre sygeplejehandlinger indenfor eget kompetenceområde samt delegerede sygeplejehandlinger, herunder udføre palliativ pleje.

Dette punkt betyder, at eleven skal kunne opdage ændringer i en borgers eller patients sundhedstilstand og reagere passende på dem. Hvis der opstår uforudsete eller komplekse problemer, skal eleven kunne udføre de nødvendige sygeplejeopgaver inden for sit kompetenceområde, samt de opgaver, som er blevet delegeret af andre, f.eks. en sygeplejerske. Det omfatter også pleje af borgere i den palliative fase, altså borgere, der er uhelbredeligt syge og har behov for lindrende pleje.

Kort forklaring:

Eleven skal kunne:

  1. Identificere ændringer i borgerens eller patientens tilstand, som f.eks. vejrtrækningsproblemer, smerter eller forvirring.

    2. Reagere hurtigt og udføre relevante handlinger inden for det, eleven er uddannet til.

    3. Håndtere komplekse situationer ved at tage de rette skridt og samarbejde med andre sundhedsfaglige personer.

  2. Yde palliativ pleje, som handler om at lindre smerter og ubehag hos alvorligt syge borgere.

Eksempel:

En elev passer en ældre borger med fremskreden demens på et plejehjem. Under morgenplejen bemærker eleven, at borgeren pludselig er meget urolig, har feber og trækker vejret hurtigt.

  1. Identifikation af ændring: Eleven observerer, at borgerens tilstand er ændret med tegn på ubehag, hurtig vejrtrækning og feber, hvilket kan indikere en infektion, som fx en lungebetændelse.

    2. Handling inden for kompetenceområdet: Eleven måler borgerens vitale værdier som temperatur, puls og iltmætning. Hun rapporterer straks ændringerne til sygeplejersken og dokumenterer fundene.

  2. Samarbejde og delegation: Sygeplejersken beder eleven om at give borgeren væske og sørge for, at borgeren ligger godt i sengen. Samtidig forbereder eleven borgeren på en eventuel lægeundersøgelse ved at sikre, at alle relevante data er klar, og at der er ro i rummet.
  3. Palliativ pleje: Hvis det viser sig, at borgerens tilstand er alvorlig og ikke kan bedres, kan eleven fokusere på palliativ pleje ved at sørge for, at borgeren er smertefri, og skabe en tryg og rolig atmosfære. Dette kan indebære at reducere stimulering, spille beroligende musik eller sidde ved borgeren og tilbyde håndholdning for trøst.

I dette eksempel viser eleven sin evne til at identificere en akut ændring, handle hurtigt inden for sine kompetencer og samarbejde med andre sundhedsfaglige personer for at sikre, at borgeren får den nødvendige pleje. Samtidig er eleven klar til at yde palliativ pleje, hvis det skulle være nødvendigt.

Eleven kan ud fra en helhedsorienteret tilgang, der understøtter borgerens/patientens mestring af eget liv, selvstændigt og i samarbejde med borgeren/patienten og pårørende arbejde med rehabilitering og Recovery.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven skal kunne hjælpe borgere eller patienter med at tage kontrol over deres eget liv ved at styrke deres evne til at mestre hverdagen. Dette sker gennem en helhedsorienteret tilgang, hvor eleven arbejder tæt sammen med borgeren, deres pårørende og andre relevante parter. Fokus er på rehabilitering (genoptræning og støtte til at genvinde færdigheder) og recovery (mental og social trivsel).

Simpel case:

Case: Fru Jensen Fru Jensen er en 75-årig kvinde, der for nylig har fået en hofteoperation. Hun bor alene og har brug for støtte til at komme tilbage til sin dagligdag, hvor hun selv kan klare ting som madlavning og let rengøring. Fru Jensen er bekymret over at miste sin selvstændighed, og hendes datter, der bor i nærheden, ønsker at hjælpe.

Hvordan målet passes ind:

  1. Helhedsorienteret tilgang: Eleven starter med at vurdere Fru Jensens behov og ressourcer. Dette indebærer både fysiske, psykiske og sociale aspekter, fx hendes fysiske begrænsninger, mentale trivsel og sociale netværk.
  2.  
  3. Understøttelse af mestring: Sammen med Fru Jensen laves der en plan, der gør hende mere tryg ved selv at klare små opgaver. Eleven giver støtte og træner hende i f.eks. at bruge hjælpemidler som en gribetang eller rollator.
  4.  
  5. Selvstændigt arbejde: Eleven tilrettelægger træningsøvelser og hjælper Fru Jensen med at øve dem derhjemme. Hun observerer og justerer efter Fru Jensens behov.
  6.  
  7. Samarbejde med borger og pårørende: Eleven inddrager Fru Jensens datter i planen, fx ved at lære hende, hvordan hun kan støtte sin mor uden at tage over. Samtidig sikrer eleven, at Fru Jensen føler sig hørt og respekteret i alle beslutninger.
  8.  
  9. Rehabilitering og recovery: Eleven arbejder med konkrete mål som at hjælpe Fru Jensen med at kunne gå på trapper eller lave simple måltider igen (rehabilitering). Samtidig taler de om Fru Jensens bekymringer og understøtter hendes tro på, at hun kan få et godt liv efter operationen (recovery).

Denne tilgang sikrer, at Fru Jensen oplever at blive inddraget og støttet i at genvinde kontrol over sin hverdag.

Eleven kan selvstændigt og tværprofessionelt arbejde sundhedsfremmende og ud fra et helhedssyn forebygge udvikling af livsstilssygdomme ved at vejlede og motivere borgeren/ patienten til mestring af eget liv.

 

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven selvstændigt og i samarbejde med andre faggrupper kan arbejde med at fremme sundhed og forebygge livsstilssygdomme. Eleven skal se borgerens situation som en helhed og hjælpe med at vejlede og motivere borgeren til at tage ansvar for sit eget helbred og liv.

Simpel case:

Case: Peter
Peter er 50 år, arbejder som lastbilchauffør og har en usund livsstil med meget stillesiddende arbejde, fastfood og rygning. Hans læge har gjort opmærksom på, at han har forhøjet blodtryk og risiko for type 2-diabetes. Peter vil gerne gøre noget ved sin livsstil, men han mangler motivation og konkrete idéer til, hvordan han kan ændre sine vaner.

Hvordan målet passes ind:

  1. Sundhedsfremme: Eleven forklarer Peter på en enkel og positiv måde, hvordan små ændringer i hans dagligdag kan forbedre hans sundhed, fx at drikke mere vand, spise flere grøntsager eller tage små gåture i pauserne.
  2. Helhedssyn: Eleven vurderer Peters samlede livssituation, fx hans arbejde, daglige rutiner og mentale barrierer. Hun tager højde for, at ændringer skal passe til Peters hverdag som chauffør og hans personlige motivation.
  3. Forebyggelse af livsstilssygdomme: Eleven taler med Peter om, hvordan en sundere livsstil kan forebygge diabetes og hjælpe med at sænke hans blodtryk, og forklarer på en måde, der ikke skræmmer ham, men motiverer.
  4. Vejledning og motivation: Eleven hjælper Peter med at lave en realistisk plan, fx at starte med at gå en tur i 10 minutter om dagen og bytte én fastfoodmåltid ud med en sundere løsning hver uge. Hun roser hans fremskridt og opmuntrer ham til at fortsætte.
  5. Tværprofessionelt samarbejde: Eleven samarbejder med en diætist, som giver Peter råd om kost, og en fysioterapeut, der vejleder om øvelser, der passer til hans arbejdsdag.

Denne tilgang hjælper Peter med at få overblik, tage små skridt mod en sundere livsstil og føle sig støttet i processen. Samtidig forebygges udviklingen af alvorlige livsstilssygdomme.

Eleven kan ud fra en rehabiliterende tilgang selvstændigt planlægge, udføre og evaluere omsorg, praktisk hjælp og personlig pleje til borgere med fysiske, psykiske og sociale behov.

 

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven skal kunne arbejde selvstændigt med at planlægge, udføre og evaluere pleje og hjælp til borgere med forskellige behov. Dette skal gøres ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor fokus er på at styrke borgerens evne til selvstændigt at klare sin hverdag.

Simpel case:

Case: Karen
Karen er en 68-årig kvinde, der har fået en blodprop i hjernen og nu har svært ved at bruge sin højre arm. Hun har også mistet noget af sin selvtillid, fordi hun føler sig afhængig af andre. Karen bor alene og har brug for hjælp til personlig pleje og daglige opgaver som at tage tøj på og lave mad.

Hvordan målet passes ind:

  1. Rehabiliterende tilgang: Eleven har fokus på at hjælpe Karen med at genvinde så meget selvstændighed som muligt. I stedet for at gøre alt for hende, støtter eleven hende i at finde løsninger og træner de færdigheder, hun har mistet.
  2. Planlægning: Eleven vurderer Karens behov og laver en plan sammen med hende, der indeholder realistiske mål, fx at Karen selv skal kunne tage tøj på med én hånd og bruge hjælpemidler i køkkenet.
  3. Udførelse: Eleven guider Karen, mens hun øver sig på at tage tøj på med én hånd og støtter hende i at prøve nye hjælpemidler, fx en skærebræt med pigge, der kan holde maden fast, mens hun skærer.
  4. Omsorg og praktisk hjælp: Eleven sørger for, at Karen får den nødvendige støtte til de opgaver, hun endnu ikke kan klare selv, fx at hjælpe hende med at vaske sig eller lave mad. Samtidig viser hun omsorg og opmuntrer Karen til at tro på sine egne evner.
  5. Evaluering: Efter nogle uger evaluerer eleven Karens fremgang sammen med hende og justerer planen efter behov, fx hvis Karen har brug for mere tid til at træne eller yderligere hjælpemidler.

Denne tilgang sikrer, at Karen føler sig støttet og motiveret til at genvinde sin selvstændighed, samtidig med at hendes behov for omsorg og praktisk hjælp bliver mødt.

Eleven kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre fysiske, sociale, kulturelle og kreative aktiviteter og informere og vejlede om aktivitetstilbud, herunder inddrage netværk og frivillige ud fra borgerens interesser og behov og understøtte borgere/ patienter i at træffe egne valg

 

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven skal kunne planlægge og gennemføre aktiviteter, der passer til borgerens interesser og behov, og som styrker borgerens fysiske, sociale eller kulturelle trivsel. Samtidig skal eleven kunne informere om relevante tilbud og hjælpe borgeren med at træffe egne valg, fx ved at inddrage netværk og frivillige.

Simpel case:

Case: Erik
Erik er 72 år og bor på et plejecenter. Han har mistet sin kone og føler sig ensom, hvilket har påvirket hans humør. Erik plejede at spille kort med sine venner og holde af at være udendørs, men han deltager ikke i aktiviteter længere. Han siger, at han savner fællesskabet, men han har svært ved at tage initiativ.

Hvordan målet passes ind:

  1. Tilrettelæggelse af aktiviteter:
    Eleven planlægger en ugentlig kortspilsaktivitet på plejecentret baseret på Eriks tidligere interesser. Samtidig arrangerer hun en udendørs gåtur for beboere, der gerne vil nyde naturen.
  2. Gennemførelse af aktiviteter:
    Eleven inviterer Erik til kortspil og går med på gåturen. Hun sørger for, at han føler sig tryg og inkluderet i fællesskabet. Hun observerer, hvordan Erik reagerer på aktiviteterne.
  3. Informere og vejlede om tilbud:
    Eleven informerer Erik om andre sociale aktiviteter på plejecentret, fx musikarrangementer eller frivillige besøgsordninger, som kunne interessere ham.
  4. Inddragelse af netværk og frivillige:
    Eleven kontakter en frivillig kortspilsgruppe, der gerne vil komme og spille med beboerne. Hun sikrer også, at Eriks børn er opmærksomme på, hvordan de kan støtte hans deltagelse i aktiviteter.
  5. Understøtte egne valg:
    Eleven sørger for, at Erik selv vælger, hvilke aktiviteter han vil deltage i. Hun opmuntrer ham til at fortælle, hvad der motiverer ham, og respekterer hans ønsker.

Eleven kan selvstændigt forebygge smittespredning ud fra nationale og lokale retningslinjer og standarder for hygiejne, herunder særlige regimer og teknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende, kollegaer og frivillige herom.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven selvstændigt kan forhindre smittespredning ved at følge hygiejniske retningslinjer og bruge specifikke teknikker. Eleven skal også kunne vejlede andre, fx borgere, pårørende og kolleger, om, hvordan de kan bidrage til at opretholde god hygiejne.

Simpel case:

Case: Bente
Bente arbejder på et plejecenter, hvor der er udbrud af en mave-tarminfektion blandt beboerne. Hun skal hjælpe beboeren Fru Hansen, der har symptomer. Fru Hansen føler sig utilpas og har svært ved at forstå, hvorfor der er så mange ekstra regler omkring hygiejne.

Hvordan målet passes ind:

  1. Forebygge smittespredning:
    Bente sikrer, at hun følger alle nationale og lokale retningslinjer for hygiejne. Hun bruger værnemidler (handsker, maske og engangsforklæde) og sikrer korrekt håndhygiejne både før og efter kontakten med Fru Hansen.
  2. Særlige regimer og teknikker:
    Bente anvender specifikke teknikker for at mindske risikoen for smittespredning, fx korrekt affaldshåndtering og rengøring af overflader i Fru Hansens værelse.
  3. Vejledning af borgere og pårørende:
    Bente forklarer Fru Hansen på en rolig og forståelig måde, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder ofte og undgå tæt kontakt med andre beboere i perioden. Hun sikrer, at Fru Hansen føler sig tryg ved de ekstra foranstaltninger.
  4. Vejledning af kollegaer og frivillige:
    Bente minder sine kolleger og eventuelle frivillige om at følge de særlige hygiejneregler og tjekker, at de bruger værnemidler korrekt. Hun tilbyder at demonstrere, hvordan man tager handsker af uden at sprede bakterier.

Ved at følge hygiejnereglerne nøje og vejlede andre sikrer Bente, at smittespredningen minimeres, og at både Fru Hansen og andre føler sig trygge og informeret.

Eleven kan selvstændigt efter oplæringsstedets retningslinjer og efter delegation varetage medicinhåndtering, observere virkning/ bivirkninger samt dokumentere og samarbejde med borger/patient i den medicinske behandling.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan håndtere medicin på en sikker måde efter de gældende retningslinjer og delegation. Eleven skal kunne observere virkninger og bivirkninger af medicinen, dokumentere sine observationer korrekt og samarbejde med borgeren om behandlingen.

Simpel case:

Case: Ole
Ole er en 67-årig mand med type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. Han får dagligt flere slags medicin, herunder insulin. Han har bemærket svimmelhed om morgenen og er usikker på, om det skyldes medicinen. Ole bor i eget hjem og får hjælp fra hjemmeplejen.

Hvordan målet passes ind:

  1. Medicinhåndtering efter retningslinjer og delegation:
    Eleven sikrer, at medicinen håndteres korrekt ved at dobbelttjekke Oles medicinskema og forberede hans insulin som ordineret. Hun følger oplæringsstedets procedurer for sikker medicinhåndtering.
  2. Observere virkning og bivirkninger:
    Eleven spørger Ole ind til hans oplevelse af svimmelhed og undersøger, hvornår symptomerne opstår. Hun bemærker, at svimmelheden ofte er værst om morgenen, når Ole har taget blodtryksmedicin uden at have spist.
  3. Dokumentere:
    Eleven noterer Oles oplevelse af svimmelhed og sine observationer i journalen. Hun dokumenterer præcist, hvornår symptomerne opstår, og hvilke handlinger der er taget.
  4. Samarbejde med borgeren:
    Eleven forklarer Ole vigtigheden af at spise inden medicinindtag for at undgå svimmelhed. Hun sikrer, at Ole føler sig tryg ved behandlingen og forstår sine medicinerutiner.
  5. Samarbejde om behandling:
    Eleven informerer sygeplejersken om Oles symptomer og foreslår en opfølgning med lægen, hvis nødvendigt. Hun sikrer, at Oles oplevelser bliver taget alvorligt og formidlet til det øvrige team.

Denne tilgang sikrer, at Ole får korrekt behandling, samtidig med at hans bekymringer bliver hørt og behandlet professionelt. Eleven arbejder sikkert og ansvarligt med medicinhåndtering og inddrager borgeren aktivt i processen.

Eleven kan etablere relationer, der skaber samarbejde med borgere/ patienter, pårørende og frivillige, herunder kommunikere målrettet og anvende relevante kommunikationsformer.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan skabe gode relationer og samarbejde med borgere, pårørende og frivillige ved at kommunikere på en målrettet og situationsbestemt måde. Eleven skal kunne tilpasse sin kommunikation, så den passer til modtagerens behov og skaber tryghed og forståelse.

Simpel case:

Case: Lise
Lise er en 83-årig kvinde, der bor på plejehjem og har begyndende demens. Hun har svært ved at udtrykke sine behov klart og bliver nemt frustreret. Hendes søn, Peter, besøger hende ofte, men han er usikker på, hvordan han bedst støtter sin mor. Der er også en frivillig, som hjælper med aktiviteter i afdelingen.

Hvordan målet passes ind:

  1. Etablere relation til borgeren:
    Eleven taler roligt og tydeligt med Lise og bruger korte sætninger for at hjælpe hende med at forstå. Hun smiler og viser interesse for, hvad Lise har på hjerte, fx ved at spørge om minder fra Lises ungdom. Dette skaber en tryg og tillidsfuld relation.
  2. Etablere relation til pårørende:
    Eleven tager en samtale med Peter, hvor hun lytter til hans bekymringer og giver ham konkrete råd til, hvordan han kan kommunikere med sin mor, fx ved at undgå for mange valg og i stedet give Lise én ting at forholde sig til ad gangen.
  3. Etablere relation til frivillige:
    Eleven samarbejder med den frivillige og foreslår aktiviteter, som Lise kan deltage i, fx en lille gåtur eller sange fra hendes ungdom. Hun informerer om Lises behov og opmuntrer den frivillige til at være tålmodig.
  4. Kommunikere målrettet:
    Eleven bruger forskellige kommunikationsformer tilpasset situationen: kropssprog og en rolig tone over for Lise, faglige råd og dialog med Peter samt klare instruktioner og samarbejde med den frivillige.

Denne tilgang sikrer, at Lise får støtte og tryghed, mens både pårørende og frivillige føler sig inkluderet og støttet i deres rolle. Relationen og kommunikationen skaber et godt samarbejde omkring Lises trivsel.

Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske aktiviteter og varetage vejledning af kollegaer.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven skal kunne planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, der understøtter borgerens trivsel og udvikling, samt vejlede kolleger i, hvordan sådanne aktiviteter kan gennemføres og tilpasses.

Simpel case:

Case: Ahmed
Ahmed er en 45-årig mand med en erhvervet hjerneskade, der bor i en rehabiliteringsafdeling. Han har svært ved at koncentrere sig og bliver hurtigt frustreret. Ahmed savner at lave noget meningsfuldt og føler sig ofte passiv i løbet af dagen. Personalet er usikre på, hvordan de bedst støtter ham.

Hvordan målet passes ind:

  1. Planlægge pædagogiske aktiviteter:
    Eleven planlægger en simpel, men meningsfuld aktivitet for Ahmed, fx at male en plakat med symboler og farver, der repræsenterer hans interesser. Målet er at styrke hans koncentration og give ham en følelse af mestring.
  2. Gennemføre pædagogiske aktiviteter:
    Eleven gennemfører aktiviteten med Ahmed ved at guide ham trin for trin og skabe en tryg og motiverende atmosfære. Hun opmuntrer ham undervejs og tilpasser aktiviteten, hvis han mister fokus.
  3. Vejledning af kollegaer:
    Efter aktiviteten holder eleven en kort vejledning for sine kolleger. Hun forklarer, hvordan de kan støtte Ahmed i at deltage i aktiviteter, fx ved at give klare instruktioner, tage små pauser og anerkende hans indsats.
  4. Fremme fællesskab:
    Eleven foreslår, at Ahmed får mulighed for at præsentere sin plakat for de andre borgere og personalet, så han føler sig inkluderet i fællesskabet.

Denne tilgang sikrer, at Ahmed oplever succes og engagement i sin hverdag, samtidig med at kollegerne bliver klædt på til at støtte ham mere effektivt fremover.

Eleven kan kommunikere på en måde der, under hensyntagen til egen og andres sikkerhed, understøtter borgere og patienters integritet og selvbestemmelse i forbindelse med konflikthåndtering og voldsforebyggelse.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan håndtere konflikter og forebygge vold på en professionel måde, hvor borgerens eller patientens selvbestemmelse og værdighed respekteres. Samtidig skal eleven sikre, at både borgeren, kolleger og sig selv er trygge i situationen.

Simpel case:

Case: Jens
Jens er en 60-årig mand med en demenssygdom, der bor på et plejecenter. Han kan blive frustreret og udadreagerende, især når han skal have hjælp til at tage bad. En dag nægter han at gå i bad og hæver stemmen, da personalet forsøger at overtale ham.

Hvordan målet passes ind:

  1. Kommunikation med hensyn til sikkerhed:
    Eleven taler roligt og holder en passende fysisk afstand for at undgå at virke truende. Hun er opmærksom på sin egen kropsholdning og stemmeføring for at skabe en tryg atmosfære.
  2. Understøtte integritet og selvbestemmelse:
    Eleven respekterer Jens’ nej og fortæller ham, at han har ret til selv at bestemme, om han vil gå i bad. Hun forklarer, hvorfor det er vigtigt med hygiejne, men understreger, at beslutningen er hans.
  3. Forebygge vold:
    Eleven observerer Jens’ kropssprog og tone for at undgå, at situationen eskalerer. Hun foreslår, at de tager badet på et senere tidspunkt eller erstatter det med en alternativ løsning, fx en klud til at vaske hænder og ansigt.
  4. Sikre egen og andres sikkerhed:
    Hvis situationen udvikler sig yderligere, sikrer eleven, at der er kolleger i nærheden, og at der er en plan for, hvordan de kan træde til uden at forværre konflikten.

Denne tilgang sikrer, at Jens føler sig respekteret og får plads til selvbestemmelse, samtidig med at eleven bevarer roen og forebygger potentielle voldelige episoder.

Eleven kan selvstændigt kommunikere og dokumentere faglige handlinger i relevante dokumentationssystemer med henblik på at understøtte patientsikre overgange og kontinuitet i det samlede borger-/ patientforløb og øge den borger-/ patientoplevede kvalitet.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan dokumentere faglige handlinger præcist og professionelt i relevante systemer, så informationen kan deles mellem fagpersoner. Dette sikrer tryghed og kvalitet for borgeren/patienten og skaber kontinuitet i behandlingen, især ved overgange mellem forskellige dele af sundhedssystemet.

Simpel case:

Case: Anna
Anna er en 82-årig kvinde, der er blevet udskrevet fra sygehuset efter en hofteoperation og nu modtager hjælp fra hjemmeplejen. Hun har brug for støtte til personlig pleje og genoptræning. Under et hjemmebesøg bemærker eleven, at Anna har svært ved at følge øvelserne og virker mere smerteplaget end forventet.

Hvordan målet passes ind:

  1. Kommunikere faglige handlinger:
    Eleven taler med Anna om hendes smerter og hjælper hende med at udføre øvelserne så skånsomt som muligt. Hun forklarer på en måde, der gør Anna tryg, og sikrer, at Anna forstår vigtigheden af at dele oplysninger om smerter med sundhedspersonalet.
  2. Dokumentere i relevante systemer:
    Eleven dokumenterer præcist i det elektroniske omsorgssystem, fx ved at notere Annas smertebeskrivelser, hendes udfordringer med øvelserne og de tiltag, der blev gjort under besøget. Hun bruger klare, faglige termer.
  3. Understøtte patientsikre overgange:
    Eleven videresender sin dokumentation til fysioterapeuten og sygeplejersken, som er involveret i Annas genoptræning. Hun sikrer, at de er opmærksomme på Annas øgede smerter og behov for justering i planen.
  4. Øge borgeroplevet kvalitet:
    Anna føler sig hørt og oplever, at hendes smerter bliver taget alvorligt, fordi eleven ikke blot handler på situationen, men også sørger for, at andre relevante fagpersoner bliver inddraget.

Denne tilgang sikrer, at Annas behandling forløber sikkert og sammenhængende, og at hendes oplevelse af kvaliteten i forløbet styrkes gennem god kommunikation og dokumentation.

Eleven kan selvstændigt koordinere og tilrettelægge eget og andres arbejde samt understøtte og indgå i teamsamarbejde omkring opgaveløsning med borgerens/patientens mål for øje.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan planlægge både egne og andres arbejdsopgaver, så de bliver løst effektivt og med fokus på borgerens eller patientens behov og mål. Eleven skal kunne samarbejde i et team og sikre, at alle bidrager til en helhedsorienteret indsats.

Simpel case:

Case: Birgit
Birgit er en 78-årig kvinde med KOL, der bor på et plejecenter. Hun har svært ved at klare daglige opgaver som at spise og bevæge sig rundt. Hendes mål er at få mere energi til at deltage i sociale aktiviteter på plejecenteret. Personalet arbejder i teams, og der er behov for at koordinere støtte til Birgit.

Hvordan målet passes ind:

  1. Koordinere og tilrettelægge eget arbejde:
    Eleven starter dagen med at planlægge sin tid, så hun både kan hjælpe Birgit med hendes morgenrutiner og udføre andre opgaver. Hun prioriterer Birgits behov, da hendes energiniveau er bedst om morgenen.
  2. Koordinere andres arbejde:
    Eleven sikrer, at fysioterapeuten får besked om, at Birgit gerne vil styrke sin vejrtrækning gennem øvelser. Hun aftaler med kolleger, at en anden tager en del af hendes praktiske opgaver, mens hun fokuserer på Birgit.
  3. Understøtte teamsamarbejde:
    Eleven indkalder til et kort teammøde for at drøfte Birgits mål og hvordan hele teamet kan støtte hende. Fx hvordan måltider kan tilpasses for at give hende mere energi, og hvordan aktiviteter kan tilrettelægges i samarbejde med aktivitetsmedarbejderen.
  4. Holde fokus på borgerens mål:
    Gennem hele forløbet sikrer eleven, at Birgits ønske om at deltage i sociale aktiviteter forbliver i centrum. Hun følger op med teamet og Birgit selv for at justere indsatsen efter behov.

Denne tilgang sikrer, at Birgit får den støtte, hun har brug for, og at alle i teamet arbejder sammen mod hendes mål. Samtidig udvikler eleven sine evner til planlægning og samarbejde i en professionel kontekst.

Eleven kan koordinere og indgå i samarbejdet om en borgers/patients behov for tværprofessionel og tværsektoriel indsats, herunder selvstændigt indlede, afslutte og dokumentere en social- og sundhedsfaglig ydelse i relation til modtagelse, indlæggelse, udskrivning og hjemkomst.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan samarbejde med andre faggrupper og sektorer om borgerens/patientens behov for sammenhængende hjælp og pleje. Eleven skal kunne tage initiativ til, afslutte og dokumentere sociale og sundhedsfaglige indsatser, fx ved modtagelse, indlæggelse, udskrivning og hjemkomst.

Simpel case:

Case: Grethe
Grethe er en 84-årig kvinde, der efter en hofteoperation skal udskrives fra sygehuset og hjem til sin lejlighed. Hun har brug for støtte til personlig pleje, hjælpemidler og genoptræning. Der er flere faggrupper og sektorer involveret, fx hjemmeplejen, fysioterapeuter og hendes egen læge.

Hvordan målet passes ind:

  1. Indlede en social- og sundhedsfaglig ydelse:
    Eleven kontakter hjemmeplejen for at koordinere, hvornår de kan begynde at hjælpe Grethe. Hun sikrer, at der er styr på, hvilke hjælpemidler Grethe får brug for, og kontakter en ergoterapeut for en vurdering.
  2. Koordinere tværprofessionelt og tværsektorielt:
    Eleven deltager i et udskrivningsmøde med hospitalets sygeplejerske, fysioterapeut og hjemmeplejeleder. Hun sikrer, at der er klare aftaler om Grethes træningsplan og støtte i hjemmet. Hun samarbejder også med visitatoren om at få bevilliget de nødvendige ydelser.
  3. Dokumentere indsatsen:
    Eleven dokumenterer Grethes behov og de aftalte tiltag i journalen, fx at fysioterapeuten skal besøge Grethe to gange om ugen, og at hjemmeplejen skal hjælpe med bad og påklædning hver morgen.
  4. Afslutte en ydelse:
    Når Grethe efter nogle måneder kan klare sig selv med minimale hjælpemidler, dokumenterer eleven, at den social- og sundhedsfaglige indsats afsluttes. Hun informerer de øvrige faggrupper og sikrer, at Grethe selv er tryg ved overgangen til at være mere selvhjulpen.

Denne tilgang sikrer, at Grethe oplever et trygt og sammenhængende forløb fra sygehus til hjem, hvor alle involverede arbejder mod det fælles mål at støtte hendes genoptræning og selvstændighed.

Eleven kan selvstændigt udføre sygepleje med anvendelse af teknologi og retningslinjer, der tager udgangspunkt i erfaringsbaseret viden og evidens..

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan udføre sygepleje sikkert og professionelt ved at bruge teknologi og følge gældende retningslinjer. Eleven skal basere sin praksis på erfaringsbaseret viden og evidens, hvilket sikrer høj kvalitet og sikkerhed for borgeren/patienten.

Simpel case:

Case: Hans
Hans er en 72-årig mand med KOL, der har behov for daglig iltbehandling i hjemmet. Han bruger et iltapparat, og hjemmeplejen skal hjælpe med at overvåge hans iltniveau og vejlede ham i korrekt brug af udstyret. Hans føler sig usikker på teknologien og spørger ofte, om han bruger det rigtigt.

Hvordan målet passes ind:

  1. Udføre sygepleje med teknologi:
    Eleven måler Hans’ iltniveau med et pulsoximeter og vurderer, om hans iltbehandling fungerer optimalt. Hun sikrer, at iltapparatet er korrekt indstillet i henhold til hans behandlingsplan.
  2. Følge retningslinjer:
    Eleven følger de nationale og lokale retningslinjer for KOL-behandling og brug af iltudstyr, fx ved at kontrollere udstyrets funktion og sikre, at det opbevares og bruges korrekt.
  3. Bruge erfaringsbaseret viden:
    Eleven trækker på sin viden fra tidligere erfaringer med KOL-patienter og forklarer Hans, hvordan han kan undgå irritation i næseslimhinden ved at bruge fugtet ilt. Hun deler også gode råd om at undgå aktiviteter, der kan forværre hans vejrtrækning.
  4. Anvende evidens:
    Eleven forklarer Hans, hvorfor det er vigtigt at bruge iltbehandlingen som foreskrevet, baseret på evidens om, hvordan korrekt iltbehandling forbedrer livskvaliteten og mindsker risikoen for komplikationer.

Denne tilgang sikrer, at Hans får professionel støtte i sin behandling, og at teknologien bruges korrekt og sikkert. Samtidig føler Hans sig tryg og informeret, fordi eleven baserer sin hjælp på både viden og praksis.

Eleven kan støtte op om udviklingen af god praksis for kvalitetssikring og patientsikkerhed i det tværprofessionelle samarbejde.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan bidrage til at sikre høj kvalitet og sikkerhed i plejen gennem samarbejde med andre faggrupper. Eleven skal være med til at udvikle og opretholde gode arbejdsgange og rutiner, der fremmer patientsikkerhed og kvalitet i det tværprofessionelle arbejde.

Simpel case:

Case: Mette
Mette er en 88-årig kvinde, der bor på et plejehjem og har en hjertesygdom. Hun har flere gange fået forkert medicin på grund af misforståelser mellem plejepersonalet og lægen. Der er derfor fokus på at forbedre kommunikationen og sikre korrekt medicinhåndtering.

Hvordan målet passes ind:

  1. Understøtte god praksis:
    Eleven deltager i et teammøde med kolleger, hvor de gennemgår arbejdsgangene for medicinhåndtering. Hun foreslår at indføre en dobbeltkontrolprocedure for kritisk medicin for at mindske risikoen for fejl.
  2. Fokus på kvalitetssikring:
    Eleven sikrer, at medicinordinationerne fra lægen bliver korrekt dokumenteret i det elektroniske journalsystem og dobbelttjekker oplysningerne sammen med en kollega.
  3. Patientsikkerhed i praksis:
    Før hun giver Mette medicinen, verificerer eleven ordinationen og sikrer, at det er den rette type og dosis. Hun observerer Mette for eventuelle bivirkninger og dokumenterer dette i journalen.
  4. Tværprofessionelt samarbejde:
    Eleven kontakter lægen for at få bekræftet en ordination, der er uklar, og informerer teamet om rettelsen. Hun opfordrer til bedre kommunikation mellem plejepersonalet og lægen fremover, fx ved at implementere faste, tværfaglige statusmøder.

Denne tilgang sikrer, at Mette får korrekt og sikker behandling, og at teamet arbejder sammen om at skabe rutiner, der forbedrer kvalitet og patientsikkerhed i plejen. Samtidig udvikler eleven sin rolle som en aktiv deltager i det tværprofessionelle samarbejde.

Eleven kan forholde sig kritisk til og understøtte udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder udføre forflytninger samt vurdere pladsforhold under overholdelse af arbejdsmiljøreglerne og anvendelse af velfærdsteknologi.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan bidrage til et godt arbejdsmiljø ved at tænke kritisk over fysiske og psykiske forhold. Eleven skal kunne udføre sikre forflytninger, vurdere arbejdspladsens indretning og bruge velfærdsteknologi på en måde, der beskytter både borgeren og personalet.

Simpel case:

Case: Else
Else er en 76-årig kvinde, der bor på et plejehjem og har brug for hjælp til at komme ud af sengen og over i en kørestol. Plejepersonalet har tidligere oplevet udfordringer med pladsen på hendes værelse, hvilket gør forflytninger vanskelige. Der har også været klager over træthed blandt personalet.

Hvordan målet passes ind:

  1. Forholde sig kritisk til arbejdsmiljøet:
    Eleven bemærker, at pladsen ved Elses seng er trang, hvilket gør forflytninger besværlige og øger risikoen for belastningsskader hos personalet. Hun foreslår at ommøblere værelset for at skabe bedre plads.
  2. Udføre sikre forflytninger:
    Eleven anvender korrekte forflytningsteknikker og instruerer sin kollega i at bruge en lift til at flytte Else fra sengen til kørestolen. Hun sikrer, at alle arbejdsmiljøregler bliver overholdt, og at forflytningen sker skånsomt for både Else og personalet.
  3. Anvende velfærdsteknologi:
    Eleven demonstrerer brugen af en elektrisk forflytningslift og forklarer, hvordan den reducerer den fysiske belastning på personalet. Hun hjælper med at tilpasse liften til Elses behov for at sikre en tryg oplevelse.
  4. Understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø:
    Eleven tager initiativ til en samtale med teamet for at dele sine observationer og løsninger. Hun foreslår, at der laves en fast praksis for at vurdere pladsforhold og løbende bruge velfærdsteknologi for at forebygge stress og fysiske skader.

Denne tilgang sikrer, at Else bliver forflyttet sikkert, samtidig med at arbejdsforholdene for personalet forbedres. Eleven bidrager aktivt til et sundt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk.

Eleven kan reflektere over og træffe kvalificerede valg i forhold til etiske og faglige dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, fx forhold som tavshedspligt, magtanvendelse, patientrettigheder, omsorgspligt og hensyn til borgerens/patientens livskvalitet.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan håndtere etiske og faglige dilemmaer ved at reflektere over de forskellige muligheder og deres konsekvenser. Eleven skal kunne træffe kvalificerede valg, der balancerer hensynet til borgerens rettigheder, behov og livskvalitet med faglige og juridiske forpligtelser.

Simpel case:

Case: John
John er en 58-årig mand med en demenssygdom, der bor på et plejehjem. Han ønsker at gå en tur alene, men personalet er bekymrede for hans sikkerhed, da han tidligere er faret vild. John insisterer på sin ret til selvbestemmelse, men plejehjemmet har et ansvar for at beskytte ham.

Hvordan målet passes ind:

  1. Reflektere over dilemmaet:
    Eleven overvejer, hvordan Johns ret til selvbestemmelse kan balanceres med personalets omsorgspligt og behovet for at sikre hans sikkerhed. Hun tænker over, hvordan hendes valg vil påvirke Johns livskvalitet.
  2. Håndtere tavshedspligt:
    Eleven taler med Johns pårørende om deres bekymringer og forklarer, hvad plejehjemmet kan gøre for at støtte ham. Hun overholder tavshedspligten ved kun at dele nødvendige oplysninger om John.
  3. Overveje magtanvendelse:
    Eleven vurderer, at fysisk at forhindre John i at gå en tur ville være magtanvendelse og derfor ikke en løsning. Hun søger i stedet en løsning, der respekterer hans rettigheder.
  4. Træffe kvalificerede valg:
    Eleven foreslår en kompromisløsning, hvor John får en GPS-enhed og følges af en frivillig eller en medarbejder på hans første ture, så han gradvist kan bevare sin selvstændighed under trygge rammer.
  5. Hensyn til livskvalitet:
    Eleven sikrer, at John føler sig hørt og respekteret i beslutningen. Hun taler med ham om, hvorfor sikkerheden er vigtig, samtidig med at hun arbejder for at bevare hans værdighed og glæde ved at gå ture.

Denne tilgang sikrer, at John får støtte, som respekterer både hans rettigheder og sikkerhed, samtidig med at eleven udvikler sin evne til at reflektere over og håndtere etiske dilemmaer.

Eleven kan planlægge og redegøre for eget arbejde og kompetenceområde som autoriseret sundhedsperson i overensstemmelse med relevant lovgivning og andres kompetenceområder.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan forstå og arbejde inden for sit eget kompetenceområde som autoriseret sundhedsperson. Eleven skal kunne planlægge sit arbejde i overensstemmelse med lovgivning og retningslinjer samt samarbejde med andre faggrupper, der har deres egne kompetenceområder.

Simpel case:

Case: Emma
Emma er en 85-årig kvinde, der bor i eget hjem og modtager hjælp fra hjemmeplejen. Hun har forhøjet blodtryk og får dagligt medicin. En dag beder Emma eleven om at ændre dosis på hendes blodtryksmedicin, da hun føler sig svimmel. Eleven skal vurdere, hvad hun kan gøre inden for sit kompetenceområde.

Hvordan målet passes ind:

  1. Planlægge eget arbejde:
    Eleven planlægger sin indsats ved at vurdere, hvad der ligger inden for hendes kompetenceområde. Hun tjekker medicinskemaet og sikrer, at hun har korrekt information om Emmas medicin.
  2. Forstå kompetenceområde som autoriseret sundhedsperson:
    Eleven ved, at hun ikke har lov til selv at ændre doseringen af medicin. Hun forholder sig til sin rolle og lovgivning, som kræver, at kun læger eller delegerede sygeplejersker kan ændre en ordination.
  3. Redegøre for eget arbejde:
    Eleven forklarer Emma på en respektfuld og forståelig måde, hvorfor hun ikke kan ændre doseringen, men at hun vil hjælpe med at kontakte sygeplejersken eller lægen for at sikre, at problemet bliver løst.
  4. Forstå andres kompetenceområder:
    Eleven kontakter sygeplejersken og informerer om Emmas svimmelhed og bekymringer. Hun sikrer, at sygeplejersken får de nødvendige oplysninger for at vurdere situationen og evt. justere medicinen.

Denne tilgang sikrer, at Emma får den rette hjælp inden for lovens rammer, og at eleven arbejder professionelt ved at holde sig inden for sit kompetenceområde og samarbejde med relevante fagpersoner.