Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre personlig pleje og omsorg samt varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan yde personlig pleje og praktisk hjælp på en måde, der styrker borgerens mulighed for at bevare sin værdighed, selvstændighed og livskvalitet. Plejen og omsorgen skal være professionel, empatisk og respektfuld over for borgerens behov og ønsker.

Simpel case:

Case: Poul
Poul er en 75-årig mand med gigt, der gør det svært for ham at klare daglige opgaver som at tage tøj på, lave mad og holde sit hjem rent. Han er vant til at klare sig selv og ønsker stadig at føle sig uafhængig, selvom han har brug for hjælp.

Hvordan målet passes ind:

  1. Udføre personlig pleje:
    Eleven hjælper Poul med at tage tøj på, men opmuntrer ham til selv at deltage så meget som muligt, fx ved at vælge sit tøj og tage skjorten på med støtte. Hun sikrer, at han føler sig velplejet og værdig.
  2. Udføre omsorg:
    Eleven viser omsorg ved at tale med Poul om, hvordan han har det, og hvad der er vigtigt for ham i hverdagen. Hun skaber en tryg og respektfuld atmosfære, hvor han føler sig hørt.
  3. Varetage personlig og praktisk hjælp:
    Eleven hjælper med at lave en enkel frokost, hvor Poul kan deltage i det omfang, han kan, fx ved at smøre sit eget brød. Hun sørger for, at hans hjem bliver gjort rent og ryddeligt uden at tage over på en måde, der føles nedværdigende.
  4. Understøtte livsudfoldelse og livskvalitet:
    Eleven spørger Poul, hvilke aktiviteter han nyder, og arrangerer, at han kan få støtte til at gå en tur i haven, som han elsker. Hun sikrer, at hjælpen ikke kun handler om det praktiske, men også om at bevare hans glæde i hverdagen.

Denne tilgang sikrer, at Poul føler sig respekteret og værdig, samtidig med at hans behov for hjælp bliver mødt på en måde, der styrker hans livskvalitet og selvstændighed.

 

Eleven kan, under hensyntagen til selvbestemmelsesretten, motivere borgeren til at tage aktivt del i det rehabiliterende forløb, så egenomsorg, trivsel og praktisk funktionsevne bevares i hverdagen i videst muligt omfang.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan støtte borgeren i at deltage aktivt i sin egen rehabilitering. Dette sker ved at respektere borgerens selvbestemmelse og samtidig motivere til handlinger, der fremmer egenomsorg, trivsel og praktisk funktionsevne i dagligdagen.

Simpel case:

Case: Karen
Karen er en 68-årig kvinde, der er ved at komme sig efter en blodprop i hjernen. Hun har nedsat kraft i højre arm og føler sig opgivende, fordi hun oplever, at dagligdagsopgaver som at tage tøj på eller lave mad er blevet meget svære.

Hvordan målet passes ind:

  1. Respekt for selvbestemmelsesretten:
    Eleven spørger Karen, hvad hun selv føler, hun har lyst til og kan klare. Hun giver Karen mulighed for at vælge, hvilke opgaver hun vil fokusere på, så hun føler, at hun har kontrol over situationen.
  2. Motivere borgeren:
    Eleven taler med Karen om hendes mål, fx at kunne lave sin egen frokost igen, og understreger, at små fremskridt kan føre til større selvstændighed. Hun roser Karen for selv små forsøg og minder hende om tidligere succeser.
  3. Understøtte egenomsorg:
    Eleven hjælper Karen med at finde metoder til at gøre dagligdagsopgaver lettere, fx at bruge en knaplukker til skjorter eller en skridsikker måtte i køkkenet. Hun viser Karen, hvordan hjælpemidlerne kan bruges.
  4. Styrke trivsel:
    Eleven lytter til Karens frustrationer og opmuntrer hende til at fokusere på det, hun kan, i stedet for det, hun ikke kan. Hun foreslår også aktiviteter, Karen nyder, som kan styrke hendes motivation, fx en let gåtur i haven.
  5. Bevare praktisk funktionsevne:
    Eleven guider Karen i at udføre små opgaver selv, som at smøre en sandwich eller tage en trøje på med støtte. Hun sikrer, at Karen får træning uden at føle sig overvældet.

Denne tilgang sikrer, at Karen føler sig respekteret og inddraget i sin rehabilitering, samtidig med at hendes praktiske færdigheder og trivsel styrkes. Eleven arbejder med at opbygge både Karens selvtillid og funktionsevne i hverdagen.

 

Eleven kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende og reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand.

 

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan fremme borgerens sundhed og forebygge sygdom ved at arbejde med helheden i borgerens tilstand. Eleven skal være opmærksom på ændringer i borgerens fysiske, psykiske eller sociale sundhedstilstand og handle hurtigt og hensigtsmæssigt for at imødegå problemer.

Simpel case:

Case: Lars
Lars er en 70-årig mand, der bor hjemme og modtager hjælp til rengøring og lettere personlig pleje. Han plejer at være glad og aktiv, men den sidste uge har han virket nedtrykt, spiser mindre og siger, at han føler sig træt hele tiden. Under et hjemmebesøg bemærker eleven, at Lars også har tabt sig lidt.

Hvordan målet passes ind:

  1. Arbejde sundhedsfremmende:
    Eleven opmuntrer Lars til at spise små, nærende måltider og drikke nok væske. Hun taler med ham om vigtigheden af at holde sig i gang, fx ved at tage små gåture eller læse en bog, der interesserer ham.
  2. Arbejde forebyggende:
    Eleven tager Lars’ ændrede adfærd alvorligt og stiller åbne spørgsmål for at forstå, hvad der kan være årsagen. Hun overvejer, om det kan være begyndende sygdom eller sociale problemer, og handler for at forebygge yderligere forværring.
  3. Reagere på ændringer:
    Eleven observerer Lars’ træthed, manglende appetit og vægttab og dokumenterer ændringerne. Hun kontakter sin leder eller sygeplejersken og informerer om situationen, så der kan tages yderligere skridt, fx en vurdering af hans helbredstilstand.
  4. Helhedsorienteret tilgang:
    Eleven tager også fat i Lars’ sociale situation og spørger, om han savner kontakt med familie eller venner. Hun foreslår, at han deltager i en lokal aktivitetsgruppe, hvor han kan få selskab og støtte.

Denne tilgang sikrer, at Lars får den nødvendige støtte, inden hans tilstand forværres. Eleven handler hurtigt og med fokus på både Lars’ fysiske, psykiske og sociale sundhed, samtidig med at hun forebygger yderligere udfordringer.

Eleven kan, under hensyntagen til livsstil og livsvilkår, selvstændigt motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt informere borgeren om relevante private og kommunale tilbud, herunder kontakt til netværk og frivillige.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan tage hensyn til borgerens livsstil og livsvilkår, når hun arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse. Eleven skal kunne motivere borgeren til at tage aktive valg for at forbedre sin sundhed og informere om relevante tilbud, der kan støtte borgerens trivsel og livskvalitet.

Simpel case:

Case: Jette
Jette er 62 år, bor alene og har type 2-diabetes. Hun har svært ved at holde styr på sin kost og motion og føler sig ofte ensom. Hun har tidligere udtrykt ønske om at forbedre sin sundhed, men hun mangler motivation og viden om, hvor hun kan få hjælp.

Hvordan målet passes ind:

  1. Hensyn til livsstil og livsvilkår:
    Eleven forstår, at Jettes livsstil og udfordringer, fx ensomhed og manglende struktur, spiller en rolle i hendes sundhedstilstand. Eleven møder Jette med forståelse og respekt for hendes udgangspunkt.
  2. Motivere og understøtte sundhedsfremme:
    Eleven taler med Jette om små, realistiske skridt, hun kan tage, fx at gå en kort tur dagligt eller udskifte sukkerholdige snacks med sundere alternativer. Hun roser Jette for de små fremskridt og hjælper hende med at sætte mål, der føles opnåelige.
  3. Forebyggelse:
    Eleven forklarer, hvordan en bedre kost og mere bevægelse kan hjælpe med at holde blodsukkeret stabilt og forebygge komplikationer ved diabetes. Hun tilbyder støtte og opfølgning for at holde Jette motiveret.
  4. Informere om relevante tilbud:
    Eleven informerer Jette om en lokal diabetesgruppe, hvor hun kan møde andre i samme situation, og om et kommunalt tilbud om kostvejledning. Hun foreslår også, at Jette kan deltage i en gåklub organiseret af frivillige, som giver både motion og socialt samvær.
  5. Understøtte kontakt til netværk og frivillige:
    Eleven hjælper Jette med at tage kontakt til diabetesgruppen og gåklubben, så hun føler sig tryg ved at komme i gang. Hun følger op og spørger, hvordan Jette oplever de nye aktiviteter.

Denne tilgang sikrer, at Jette får støtte, der tager hensyn til hendes livsvilkår og behov. Samtidig motiverer eleven hende til at forbedre sin sundhed og hjælper med at skabe et netværk, der kan bidrage til hendes trivsel og livskvalitet.

 

Eleven kan ud fra et fagligt skøn, samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tidlig opsporing, kommunale procedurer og retningslinjer, selvstændigt iværksætte handlinger, herunder relevante screeninger, i forhold til borgerens hverdagsliv.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven skal kunne vurdere borgerens tilstand ud fra et fagligt skøn og handle i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kommunale retningslinjer for tidlig opsporing. Eleven skal kunne igangsætte relevante handlinger, herunder screeninger, for at opdage og forebygge sundhedsproblemer.

Simpel case:

Case: Erik
Erik er en 72-årig mand, der bor hjemme og modtager hjælp til rengøring og personlig pleje. Under et hjemmebesøg bemærker eleven, at Erik hoster meget, har tabt sig og virker mere træt end normalt. Han nævner også, at han har svært ved at spise, fordi maden smager anderledes.

Hvordan målet passes ind:

  1. Fagligt skøn:
    Eleven vurderer, at Eriks symptomer kan være tegn på en underliggende sundhedsproblematik, fx en begyndende infektion, ernæringsproblemer eller en kronisk sygdom, og at der er behov for handling.
  2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kommunale procedurer:
    Eleven trækker på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tidlig opsporing af sygdom og følger kommunens retningslinjer, der fx kan inkludere observation af ændringer i vægt, appetit eller energi.
  3. Iværksætte relevante handlinger:
    Eleven gennemfører en ernæringsscreening ved at bruge et standardiseret værktøj, fx at veje Erik og spørge ind til hans kostvaner. Hun vurderer, at Erik muligvis har brug for en opfølgning hos sin læge eller en diætist.
  4. Inddrage borgerens hverdagsliv:
    Eleven taler med Erik om hans spisevaner og forsøger at finde løsninger, der passer til hans hverdag, fx at lave små, hyppige måltider med mad, han kan lide, eller at tilsætte smag, hvis maden virker kedelig.
  5. Dokumentere og følge op:
    Eleven dokumenterer sine observationer og handlinger i Eriks journal og informerer hjemmesygeplejersken om sine bekymringer. Hun følger op på, hvordan Erik har det ved næste besøg.

Denne tilgang sikrer, at Eriks problemer opdages tidligt, og at der igangsættes handlinger, der kan forebygge forværring. Eleven arbejder professionelt og følger retningslinjerne for tidlig opsporing og fagligt skøn.

 

Eleven kan, på baggrund af fagligt skøn af borgerens ernæringstilstand, iværksætte relevante initiativer, der fokuserer på borgerens kost og ernæring, herunder måltidets betydning.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven skal kunne vurdere borgerens ernæringstilstand og iværksætte relevante tiltag for at sikre, at borgeren får den rette ernæring. Eleven skal også forstå og arbejde med måltidets sociale og kulturelle betydning for borgerens trivsel og livskvalitet.

Simpel case:

Case: Inge
Inge er en 80-årig kvinde, der bor på et plejecenter. Personalet har bemærket, at Inge ofte springer måltider over og kun spiser små portioner, når hun deltager. Hun har tabt sig de sidste måneder og virker træt og uoplagt. Inge fortæller, at hun har mistet appetitten og synes, at maden ikke smager af noget.

Hvordan målet passes ind:

  1. Fagligt skøn af ernæringstilstand:
    Eleven vurderer Inges ernæringstilstand ved at observere hendes spisevaner, veje hende og bruge et ernæringsskema til at registrere hendes kostindtag. Eleven konkluderer, at Inge er i risiko for underernæring.
  2. Iværksætte relevante initiativer:
    Eleven foreslår små, energirige måltider, som Inge kan spise løbende i stedet for store portioner. Hun tilføjer smagsforstærkere som krydderurter eller saucer for at gøre maden mere appetitlig. Eleven sikrer også, at der altid er lette snacks som smoothies eller nødder inden for rækkevidde.
  3. Fokus på måltidets betydning:
    Eleven bemærker, at Inge ofte sidder alene ved måltiderne, og foreslår, at hun spiser sammen med andre beboere for at gøre måltidet mere socialt og hyggeligt. Hun arrangerer også, at Inge kan spise ved et bord nær vinduet, som hun foretrækker.
  4. Borgerens trivsel og ønsker:
    Eleven taler med Inge om hendes ønsker og vaner omkring mad. Hun spørger, om der er bestemte retter, Inge savner, og sikrer, at hendes yndlingsretter indgår i menuen, fx en simpel frikadelle eller varm suppe.
  5. Evaluering og opfølgning:
    Efter en uge vurderer eleven, om de ændringer har haft en positiv effekt, fx ved at observere Inges energi, humør og vægt. Hun dokumenterer sine observationer og justerer planen, hvis nødvendigt.

Denne tilgang sikrer, at Inges ernæringsbehov bliver opfyldt, samtidig med at måltiderne tilpasses hendes ønsker og behov for social trivsel. Eleven arbejder helhedsorienteret og professionelt med fokus på både ernæring og livskvalitet.

 

Eleven kan selvstændigt støtte, vejlede, igangsætte og evaluere fysiske, kulturelle, kreative og sociale aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget hverdagsliv.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan planlægge og gennemføre aktiviteter, der er tilpasset borgerens behov og interesser. Disse aktiviteter skal styrke borgerens evne til at håndtere sin hverdag, samtidig med at borgerens trivsel og livskvalitet øges.

Simpel case:

Case: Birgit
Birgit er 70 år og bor på et plejehjem. Hun har tidligere været aktiv i en malerklub, men efter hun flyttede på plejehjem, er hun blevet mindre engageret i aktiviteter og virker nedtrykt. Hun siger, at hun savner at lave noget kreativt, men hun føler sig træt og uinspireret.

Hvordan målet passes ind:

  1. Støtte og vejlede:
    Eleven taler med Birgit om hendes tidligere interesse for maleri og opmuntrer hende til at prøve at male igen. Hun foreslår små, enkle projekter for at gøre det overskueligt og minder Birgit om, hvor dygtig hun tidligere har været.
  2. Igangsætte aktiviteter:
    Eleven arrangerer en kreativ maledag, hvor Birgit får mulighed for at male sammen med andre beboere. Hun sørger for, at materialer er let tilgængelige, og hjælper Birgit i gang med at male noget, hun finder meningsfuldt, fx naturmotiver eller blomster.
  3. Inkludere fysiske, kulturelle eller sociale elementer:
    Eleven kombinerer aktiviteterne ved at tage Birgit og en lille gruppe beboere med på en kort tur i plejehjemmets have for at finde inspiration til maleriet. Hun gør aktiviteten til en social oplevelse, hvor deltagerne kan dele idéer og tale sammen.
  4. Evaluere aktiviteter:
    Efter maledagen spørger eleven Birgit, hvordan hun har oplevet aktiviteten. Birgit fortæller, at hun har nydt at male igen og føler sig mere motiveret til at deltage i fremtidige kreative aktiviteter. Eleven noterer Birgits feedback og planlægger at arrangere lignende aktiviteter regelmæssigt.

Denne tilgang sikrer, at Birgit får støtte til at genoptage en aktivitet, hun holder af, samtidig med at det styrker hendes livskvalitet og evne til at mestre sin hverdag. Eleven arbejder helhedsorienteret og inkluderer både kreative og sociale elementer i sit arbejde.

Eleven kan selvstændigt informere og understøtte i brug af digitale hjælpemidler med fokus på træning og praktisk hjælp.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan vejlede og støtte borgeren i at bruge digitale hjælpemidler, der kan lette hverdagen eller bidrage til træning. Eleven skal kunne tilpasse vejledningen til borgerens behov og evner, så borgeren føler sig tryg ved at bruge teknologien.

Simpel case:

Case: Arne
Arne er 75 år og bor alene. Han har nedsat syn og balanceproblemer, som gør det svært for ham at klare daglige opgaver som at gå ture eller finde ting i sit hjem. Han er interesseret i at bruge teknologi, men føler sig usikker og synes, det virker kompliceret.

Hvordan målet passes ind:

  1. Informere om digitale hjælpemidler:
    Eleven fortæller Arne om en app, der kan give ham påmindelser om at tage sine skridt dagligt og en anden, der kan læse tekst højt, hvilket kan hjælpe ham med at håndtere sin synsnedsættelse.
  2. Understøtte brugen:
    Eleven hjælper Arne med at downloade og installere appene på hans telefon eller tablet. Hun viser ham trin for trin, hvordan han bruger dem, og sikrer, at han kan gentage processen selv.
  3. Fokus på træning:
    Eleven viser Arne, hvordan han kan bruge en balance-træningsapp med enkle øvelser, som han kan lave hjemme. Hun vejleder ham i at bruge appens instruktionsvideoer og hjælper med at tilpasse øvelserne til hans niveau.
  4. Fokus på praktisk hjælp:
    Eleven introducerer Arne til en digital kalender, der kan hjælpe ham med at planlægge sine aftaler og påmindelser. Hun sikrer, at appens brugerflade er nem at læse, og opsætter påmindelser om fx medicinindtag.
  5. Opfølgning:
    Efter nogle dage spørger eleven Arne, hvordan han oplever hjælpemidlerne. Hun justerer vejledningen, hvis han har spørgsmål eller udfordringer, og motiverer ham til at fortsætte med at bruge teknologien.

Denne tilgang sikrer, at Arne føler sig tryg og selvsikker i brugen af digitale hjælpemidler, som gør hans hverdag lettere og støtter hans træning og praktiske behov. Eleven arbejder målrettet og pædagogisk med teknologiens potentiale.

 

 

Eleven kan fagligt dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje-, trænings- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer, herunder anvende elektroniske dokumentations-systemer.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan dokumentere professionelt og præcist i pleje-, trænings- eller handleplaner. Eleven skal sikre, at dokumentationen følger arbejdspladsens retningslinjer og bruger elektroniske dokumentationssystemer korrekt, så indsatsen bliver tydelig og sammenhængende for alle involverede faggrupper.

Simpel case:

Case: Ellen
Ellen er en 79-årig kvinde, der er ved at komme sig efter en hofteoperation. Hun har behov for støtte til genoptræning og personlig pleje. Eleven har hjulpet Ellen med daglige øvelser og personlig pleje og skal nu dokumentere dagens indsats.

Hvordan målet passes ind:

  1. Fagligt dokumentere den planlagte indsats:
    Eleven skriver i dokumentationssystemet, hvad der var planlagt for dagen, fx at hjælpe Ellen med balanceøvelser og støtte hende i at tage et bad.
  2. Dokumentere den gennemførte indsats:
    Eleven beskriver, hvordan balanceøvelserne blev udført, hvor meget Ellen deltog, og om der var nogle udfordringer, fx træthed eller smerter. Hun dokumenterer også, at Ellen tog et bad med støtte, og hvordan det gik.
  3. Overholde arbejdspladsens retningslinjer:
    Eleven følger retningslinjerne for, hvordan indsatsen skal dokumenteres. Hun sikrer, at sproget er præcist og uden subjektive vurderinger, fx “Ellen deltog aktivt i balanceøvelserne” i stedet for “Ellen var glad under træningen.”
  4. Anvende elektroniske dokumentationssystemer:
    Eleven bruger det elektroniske dokumentationssystem korrekt, fx ved at vælge de rigtige kategorier, udfylde felter om Ellen’s fremskridt og registrere observationer af relevans for det øvrige team.
  5. Sikre sammenhæng i indsatsen:
    Eleven sikrer, at dokumentationen er klar og tydelig, så sygeplejersker, fysioterapeuter og andre faggrupper kan forstå dagens fremskridt og planlægge næste skridt i Ellen’s forløb.

Denne tilgang sikrer, at Ellen’s pleje og træning dokumenteres professionelt og i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer. Dokumentationen gør det nemt for teamet at følge med og planlægge næste indsats for at støtte Ellen.

 

Eleven kan med en målrettet kommunikation etablere, gennemføre og afslutte det professionelle møde med borgere og pårørende, herunder inddrage relevante samarbejdspartnere.


Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan kommunikere professionelt og målrettet med borgere og pårørende i alle faser af et møde: fra opstart til afslutning. Eleven skal kunne skabe en tryg atmosfære, sikre inddragelse af samarbejdspartnere og håndtere mødet med fokus på borgerens behov og ønsker.

Simpel case:

Case: Karen og hendes søn Anders
Karen er en 78-årig kvinde, der har brug for hjælp til personlig pleje og støtte i hjemmet. Hendes søn Anders er bekymret for, hvordan Karen kan klare sig alene. Eleven skal mødes med Karen og Anders for at drøfte Karens behov og planer for hjælp.

Hvordan målet passes ind:

  1. Etablere det professionelle møde:
    Eleven starter mødet med at hilse venligt og forklare formålet med samtalen: at finde løsninger, der passer til Karens behov. Hun sikrer, at både Karen og Anders føler sig hørt, og skaber en tryg og respektfuld atmosfære.
  2. Gennemføre mødet:
    Eleven stiller åbne spørgsmål for at forstå Karens ønsker og bekymringer, fx: “Hvad er vigtigst for dig i hverdagen?” Hun lytter aktivt og inddrager Anders ved at spørge om hans perspektiv, samtidig med at hun fastholder, at beslutningerne er Karens.
  3. Inddrage samarbejdspartnere:
    Eleven forklarer, hvilke ressourcer der er tilgængelige, fx hjemmehjælp eller træningstilbud, og tilbyder at kontakte relevante samarbejdspartnere, som fx fysioterapeuten eller kommunens visitator, for yderligere støtte.
  4. Afslutte mødet:
    Eleven opsummerer, hvad der er blevet aftalt, fx at Karen vil starte med personlig pleje to gange om ugen og en vurdering af hendes behov for træning. Hun takker både Karen og Anders for mødet og sikrer, at de ved, hvordan de kan komme i kontakt med hende, hvis der opstår nye spørgsmål.

Denne tilgang sikrer, at Karen og Anders føler sig hørt og inddraget i beslutningerne. Eleven kommunikerer professionelt, inddrager relevante samarbejdspartnere og afslutter mødet med en klar plan, der matcher Karens behov og ønsker.

 

Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, empatisk og respektfuld måde samt reflektere og begrunde sin egen professionelle rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan opbygge og vedligeholde gode relationer til borgere, pårørende og kolleger gennem en etisk, empatisk og respektfuld tilgang. Eleven skal også kunne reflektere over sin egen rolle som professionel og begrunde sine handlinger i udviklingen af relationer.

Simpel case:

Case: Lone
Lone er en 64-årig kvinde, der er nyligt diagnosticeret med KOL. Hun er frustreret og bekymret for fremtiden, og dette kan gøre hende kort for hovedet overfor personalet. Eleven skal støtte Lone og opbygge en relation, der bygger på forståelse og respekt.

Hvordan målet passes ind:

  1. Møde med etik, empati og respekt:
    Eleven tager sig tid til at lytte til Lones bekymringer uden at afbryde. Hun anerkender Lones følelser ved at sige fx: “Jeg kan godt forstå, at det er en stor omvæltning for dig.” Hun undgår at dømme og viser oprigtig interesse for Lones situation.
  2. Opbygge relation:
    Eleven opbygger tillid ved at være nærværende og vise respekt for Lones ønsker og grænser. Hun spørger Lone, hvad der er vigtigt for hende i hverdagen, og hvordan hun kan støtte hende bedst muligt.
  3. Reflektere over egen rolle:
    Efter mødet reflekterer eleven over, hvordan hun håndterede situationen, fx: “Hvordan påvirkede min måde at lytte på relationen til Lone?” eller “Hvordan kan jeg forbedre min tilgang, hvis Lone virker frustreret igen?”
  4. Begrundelse af professionelle handlinger:
    Eleven forklarer til sin kollega eller vejleder, hvorfor hun valgte at fokusere på at lytte og skabe en tryg atmosfære. Hun begrunder det med, at empati og respekt hjælper med at reducere Lones frustration og opbygger en tillidsfuld relation.

Denne tilgang sikrer, at Lone føler sig mødt og forstået, mens eleven styrker sin rolle som professionel gennem refleksion og etisk funderede handlinger. Det hjælper med at skabe en god mellemmenneskelig relation, der understøtter samarbejdet.

Eleven kan håndtere konflikter og arbejde voldsforebyggende ud fra arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan håndtere konflikter på en professionel og rolig måde samt arbejde forebyggende for at undgå vold. Eleven skal kende og følge arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø og samtidig sikre tryghed for både borgerne, kollegerne og sig selv.

Simpel case:

Case: Jens
Jens er en 65-årig mand med begyndende demens, som bor på et plejehjem. Han kan blive frustreret og udadreagerende, især når han skal have hjælp til personlig pleje. Under en morgenrutine hæver Jens stemmen og slår ud med armene, da eleven forsøger at hjælpe ham med at tage tøj på.

Hvordan målet passes ind:

  1. Forebygge vold:
    Eleven genkender tegnene på Jens’ frustration og stopper op, før situationen eskalerer. Hun giver Jens lidt tid og forklarer roligt, hvad hun vil gøre: “Jens, jeg hjælper dig kun, når du er klar. Skal vi tage det i dit tempo?”
  2. Håndtere konflikten:
    Eleven taler med en rolig stemme og holder en passende fysisk afstand for at reducere Jens’ oplevelse af pres. Hun undgår at blive vred eller defensiv, hvilket hjælper med at nedtrappe situationen.
  3. Følge retningslinjer for arbejdsmiljø:
    Eleven husker arbejdspladsens retningslinjer og sikrer, at hun kan tilkalde kolleger, hvis situationen udvikler sig yderligere. Hun noterer episoden i dokumentationssystemet og informerer sin leder, så teamet kan tage højde for Jens’ behov fremover.
  4. Arbejde voldsforebyggende:
    Efter episoden reflekterer eleven over, hvordan hun kan forebygge lignende situationer. Hun foreslår, at Jens får hjælp på et tidspunkt, hvor han er mere rolig, eller at der bliver afsat ekstra tid til hans morgenrutine for at undgå stress.

Denne tilgang sikrer, at Jens’ frustration bliver håndteret respektfuldt, og at eleven bevarer roen og sikkerheden for alle. Samtidig arbejder eleven systematisk med voldsforebyggelse og overholder arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø.

 

Eleven kan selvstændigt forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan selvstændigt anvende og vedligeholde hjælpemidler og relevant velfærdsteknologi.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan forflytte borgere sikkert og ergonomisk korrekt for at beskytte både borgerens og egen krop. Eleven skal også kunne anvende og vedligeholde hjælpemidler og velfærdsteknologi, som kan lette arbejdet og forbedre borgerens livskvalitet.

Simpel case:

Case: Grethe
Grethe er en 82-årig kvinde med nedsat mobilitet efter et fald. Hun har brug for hjælp til at komme fra sengen til en kørestol. Grethe føler sig usikker og bekymret, da hun er bange for at falde igen.

Hvordan målet passes ind:

  1. Forflytning efter ergonomiske principper:
    Eleven planlægger forflytningen og sikrer, at både Grethe og hendes omgivelser er klar, fx ved at fjerne forhindringer. Hun bruger ergonomisk korrekte teknikker ved at bøje knæene, holde ryggen ret og bruge sine ben til at udføre arbejdet, så hun undgår belastningsskader.
  2. Anvendelse af hjælpemidler:
    Eleven anvender en drejeskive for at gøre forflytningen lettere og mere sikker for Grethe. Hun forklarer Grethe, hvordan drejeskiven fungerer, og sikrer, at Grethe føler sig tryg under processen.
  3. Anvendelse af relevant velfærdsteknologi:
    Hvis der er behov for det, bruger eleven en elektrisk forflytningslift til at løfte Grethe. Hun sørger for at justere liften korrekt, så forflytningen sker skånsomt og effektivt.
  4. Vedligeholdelse af hjælpemidler:
    Efter forflytningen tjekker eleven, at hjælpemidlerne er rene og funktionsdygtige. Hun sikrer, at liften er korrekt opladet og klar til næste brug.
  5. Skabe tryghed for borgeren:
    Under hele forflytningen kommunikerer eleven med Grethe og forklarer trin for trin, hvad der skal ske. Hun spørger Grethe, hvordan hun har det, og justerer sin tilgang, hvis Grethe virker utryg.

Denne tilgang sikrer, at Grethe bliver forflyttet sikkert og trygt, samtidig med at eleven beskytter sin egen krop ved at følge ergonomiske principper. Hjælpemidler og velfærdsteknologi bruges korrekt og vedligeholdes, så de er klar til fremtidige opgaver.

Eleven kan selvstændigt anvende hygiejniske principper for personlig pleje samt medvirke til at forebygge smittespredning ud fra nationale og lokale retningslinjer samt vejlede borgere og pårørende herom.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan udføre personlig pleje med fokus på hygiejne for at beskytte både borgeren og sig selv mod smitte. Eleven skal følge nationale og lokale retningslinjer og være i stand til at vejlede borgere og pårørende i at forebygge smittespredning.

Simpel case:

Case: Poul
Poul er en 76-årig mand, der bor på et plejehjem og har brug for hjælp til personlig pleje. Han er for nylig blevet syg med en mave-tarminfektion. Under plejen skal eleven sørge for at følge hygiejniske retningslinjer og vejlede Poul og hans datter i at forebygge smittespredning.

Hvordan målet passes ind:

  1. Anvendelse af hygiejniske principper:
    Før eleven hjælper Poul med personlig pleje, vasker og desinficerer hun sine hænder grundigt. Hun tager handsker og engangsforklæde på for at beskytte sig selv og forhindre smittespredning. Efter plejen vasker hun sine hænder igen og bortskaffer brugte værnemidler korrekt.
  2. Forebyggelse af smittespredning:
    Eleven rengør kontaktflader som sengehest og toilet med desinfektionsmiddel efter brug. Hun sikrer, at Poul får udleveret rene håndklæder og klude, og at snavset vasketøj håndteres korrekt i lukkede poser.
  3. Følge nationale og lokale retningslinjer:
    Eleven anvender de retningslinjer, der gælder for håndtering af mave-tarminfektioner, fx isolationsprocedurer, og følger plejehjemmets hygiejnepolitikker nøje.
  4. Vejlede borgeren:
    Eleven forklarer Poul på en rolig og forståelig måde, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder efter toiletbesøg og før måltider. Hun viser ham, hvordan han bedst kan vaske sine hænder effektivt.
  5. Vejlede pårørende:
    Eleven taler med Pouls datter og forklarer, hvordan hun kan beskytte sig selv og andre ved fx at vaske hænder regelmæssigt og undgå tæt kontakt, indtil infektionen er overstået.

Denne tilgang sikrer, at Poul modtager personlig pleje på en hygiejnisk måde, der beskytter ham og omgivelserne mod smitte. Samtidig bliver både Poul og hans datter vejledt i, hvordan de kan forebygge yderligere smittespredning.

 

Eleven kan planlægge og udføre egne opgaver ud fra en forståelse af forskellen på ydelser, der reguleres efter Serviceloven og Sundhedsloven samt oplæringsstedets praksis for delegation af opgaver.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan forstå forskellen på ydelser, der hører under Serviceloven (fx praktisk hjælp og personlig pleje) og Sundhedsloven (fx medicinhåndtering og sundhedsfaglige indsatser). Eleven skal planlægge og udføre opgaver inden for sit kompetenceområde og følge oplæringsstedets regler for delegation.

Simpel case:

Case: Anna
Anna er en 85-årig kvinde, der bor i eget hjem og modtager hjælp fra hjemmeplejen. Hun har behov for praktisk hjælp til rengøring, personlig pleje som hjælp til bad, og støtte til at tage sin medicin. Eleven skal planlægge og udføre sine opgaver hos Anna.

Hvordan målet passes ind:

  1. Forstå forskellen på Serviceloven og Sundhedsloven:
    • Serviceloven: Eleven hjælper Anna med at gøre rent i hjemmet og støtter hende i at tage et bad. Disse opgaver hører under Serviceloven, fordi de omhandler praktisk hjælp og personlig pleje.
    • Sundhedsloven: Eleven støtter Anna i at tage sin medicin, men kun efter delegation fra en sygeplejerske, da medicinhåndtering er en sundhedsfaglig opgave reguleret af Sundhedsloven.
  2. Planlægge egne opgaver:
    Eleven planlægger sin dag med udgangspunkt i Annas behov og de opgaver, hun er blevet tildelt. Hun vurderer, hvornår det er bedst at hjælpe Anna med bad og medicin, så det passer ind i Annas rutine.
  3. Følge oplæringsstedets praksis for delegation:
    Eleven sikrer, at hun har modtaget delegation fra en sygeplejerske til at hjælpe Anna med medicinen. Hun dobbelttjekker medicinskemaet og følger procedurerne for korrekt medicinhåndtering.
  4. Udføre opgaver professionelt:
    Eleven udfører rengøring og bad med fokus på Annas behov og ønsker, mens hun overholder ergonomiske og hygiejniske principper. Hun sikrer, at Anna tager sin medicin korrekt, og dokumenterer efterfølgende i journalen.
  5. Reflektere over lovgivning og praksis:
    Efter besøget reflekterer eleven over opgaverne og sikrer, at hun har arbejdet inden for rammerne af Serviceloven og Sundhedsloven samt oplæringsstedets retningslinjer.

Denne tilgang sikrer, at Anna får hjælp, der overholder både lovgivning og praksis på oplæringsstedet. Eleven arbejder professionelt og bevidst med at skelne mellem de to love og delegationens betydning.

 

Eleven kan selvstændigt arbejde inden for eget kompetenceområde og efter lokale kvalitetsstandarder for utilsigtede hændelser mv., og indgå i samarbejder med relevante kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.

Kort forklaring af målet:

Målet handler om, at eleven kan arbejde professionelt inden for sit kompetenceområde, følge lokale kvalitetsstandarder (fx ved utilsigtede hændelser) og samarbejde med kolleger og andre faggrupper. Eleven skal kunne reagere korrekt på hændelser og bidrage til sikkerhed og kvalitet i borgerens forløb.

Simpel case:

Case: Ole
Ole er en 74-årig mand med nedsat syn og balanceproblemer, der modtager hjemmehjælp. Under et besøg bemærker eleven, at Ole har fået en rød hævelse på benet, som han ikke selv havde lagt mærke til. Eleven skal vurdere situationen og handle i overensstemmelse med retningslinjerne.

Hvordan målet passes ind:

  1. Arbejde inden for eget kompetenceområde:
    Eleven vurderer hævelsen på Oles ben og konkluderer, at det ligger uden for hendes kompetence at stille en diagnose. Hun holder sig til at observere, beskrive og dokumentere hævelsen.
  2. Følge lokale kvalitetsstandarder for utilsigtede hændelser:
    Eleven vurderer, at hævelsen potentielt kan være en utilsigtet hændelse (fx en reaktion på medicin eller manglende opfølgning på tidligere behandling). Hun dokumenterer hændelsen i det elektroniske system og rapporterer det til sin leder eller den ansvarlige sygeplejerske, som kan tage sagen videre.
  3. Indgå i samarbejde med kolleger:
    Eleven informerer den ansvarlige sygeplejerske om sine observationer og følger op på, hvordan situationen håndteres. Hun sikrer, at der er klar kommunikation, så hævelsen bliver vurderet af en fagperson med kompetence til at handle videre.
  4. Indgå i tværfagligt samarbejde:
    Hvis det besluttes, at Ole skal vurderes af en læge eller fysioterapeut, samarbejder eleven om at koordinere besøget. Hun kan også følge op med Ole for at sikre, at han forstår, hvad der sker, og føler sig tryg.
  5. Bidrage til sikkerhed og kvalitet:
    Eleven sikrer, at situationen bliver taget alvorligt og håndteret hurtigt, så Oles hævelse ikke udvikler sig til et mere alvorligt problem. Hun handler professionelt og dokumenterer sine observationer klart og præcist.

Denne tilgang sikrer, at Ole modtager rettidig og korrekt hjælp, samtidig med at eleven arbejder inden for sit kompetenceområde og følger lokale kvalitetsstandarder. Hendes samarbejde med kolleger og andre faggrupper bidrager til et sikkert og professionelt borgerforløb.